Årets Håndværkere kåret: Risbjerg El er landets bedste

Tredje gang var lykkens gang, da Risbjerg El og Køleteknik med afdelinger i både Svendborg, Rudkøbing og på Tåsinge strøg helt til tops i det årlige awardshow Årets Håndværker.

Årets Håndværkere kåret: Risbjerg El er landets bedste

De seneste to gange har Risbjerg El og Køleteknik med 24 ansatte og afdelinger i Svendborg, Rudkøbing og Tåsinge, nået frem til finalen, men endnu ikke vundet den prestigefyldte statuette i det årlige awardshow Årets Håndværker.

 

Tredje gang skulle dog vise sig at være lykkens gang, for da konferencier Jackob Kelberg (vært på Robinson Ekspeditionen) i lørdags skulle udnævne vinderne i kategorien “El-virksomheder over 20 ansatte”, lød Risbjerg El og Køletekniks navn ud i Cirkusbygningen, hvor det store awardshow blev afholdt for 11. gang.

 

– Det er vi sgu da ret stolte af, for det er jo vores kunder, som har både indstillet og stemt på os. Derfor betyder denne pris noget helt særligt, for det betyder jo, at vores kunder sætter pris på vores arbejde, det er et stort og varmt skulderklap, fortæller direktør og indehaver Simon Risbjerg.

 

” Det er vi sgu da ret stolte af, for det er jo vores kunder, som har både indstillet og stemt på os. Derfor betyder denne pris noget helt særligt, for det betyder jo, at vores kunder sætter pris på vores arbejde, det er et stort og varmt skulderklap. “

Simon Risbjerg, Ejer

Risbjerg El og Køleteknik har som ISO-certificeret virksomhed gennem de seneste år brugt mange ressourcer på netop kundeanalyser og kundetilfredshed – og Simon Risbjerg tid på at få sine medarbejdere til at se vigtigheden i disse tiltag.

 

– Nu kan de ved selvsyn se og mærke, at det giver god mening at yde den bedste service som overhovedet muligt, for de var om muligt lige så glade for hæderen, som jeg var, siger Simon Risbjerg, 46 år, der havde inviteret ti af sine medarbejdere med til awardshowet i København.

 

Tak til kunder og ansatte

 

Indehaveren sender en stor tak til kunderne for de fine tilbagemeldinger, som muliggjorde sejren.

 

– Men ikke mindst ros og tak til mine medarbejdere, som hver dag gør et fremragende stykke arbejde, siger han.

 

Som autoriseret el-installatør og kølemontør tilbyder virksomheden totalløsninger inden for el-installation, køleteknik og varmepumper.

 

– Hos os er der ingen opgave, der er for stor eller for lille. Vi henvender os til både den private husejer, større industrielle virksomheder samt butikker og landbrug, fortæller Simon Risbjerg.

Årets Håndværkere kåret: Risbjerg El er landets bedste