VVS-Montør søges til Svendborg afdeling

ÉN LEDIG STILLING • SVENDBORG • ANSÆTTELSE HURTIGST MULIGT

Hos Risbjerg Installation & Service oplever vi god aktivitet, og derfor søger vi en dygtig VVS-montør til vores afdeling i Svendborg.

Vi leder efter en fagligt stærk kollega, som tager ansvar, leverer godt håndværk og sætter pris på et stærkt fællesskab. Hos os får du stor frihed i hverdagen, spændende opgaver og gode kollegaer, der hjælper hinanden, når der er brug for det. Det skal være rart at møde på arbejde.

Hvad kommer du til at lave?

Som VVS-montør hos Risbjerg får du en alsidig hverdag med opgaver for virksomheder, boligforeninger, landbrug og private kunder. Du vil både arbejde med serviceopgaver og større projekter, og ingen dage er helt ens.

Du får stor selvstændighed i dit arbejde og bliver en vigtig del af kontakten med kunderne. Derfor vægter vi både faglighed, ansvarlighed og god service højt. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi er gæster i kundens hjem, og forventer derfor, at du kan skabe tryghed gennem både dit håndværk og din kommunikation.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet VVS-montør
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Har kørekort B
  • Er serviceminded og professionel over for kunderne
  • Er en god kollega og bidrager positivt til fællesskabet
  • Leverer et professionelt stykke arbejde
  • Du kan tale, læse og skrive dansk.

Det får du hos os:

  • Servicevogn
  • Sundhedssikring
  • Pensionsordning
  • Selvstændig arbejdsdag med frihed under ansvar
  • Moderne digitale værktøjer til planlægning, dokumentation og kommunikation
  • Kurser og kompetenceudvikling
  • Et stærkt fællesskab med sociale aktiviteter, personalearrangementer, fredagsrundstykker og vores månedlige grilltradition

Flere fagligheder under samme tag. Du bliver en del af en virksomhed, der arbejder inden for el, køl, VVS, varmepumper, ventilation og automation. Det giver gode muligheder for samarbejde på tværs af fagene.

Arbejdssted

Din daglige base bliver vores afdeling i Svendborg, hvorfra du kører ud til opgaver på Sydfyn og de omkringliggende områder.

Klar til nye udfordringer?

Hvis du kan se dig selv hos Risbjerg Installation & Service, så send dit CV til Simon Risbjerg på sr@risbjerg-as.dk.

Du behøver ikke nødvendigvis skrive en lang ansøgning. Fortæl os lidt om dig selv og din erfaring, så tager vi en snak derfra.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Thor Christensen på 30 69 19 70.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig.